Til Forsiden
Kontakt os
Praktik

Information og ansøgningsskemaer til UU-Vestegnens praktiktilbud


Oversigt

UU-Vestegnen tilbyder - Se afsnittet

Generel information - Se afsnittet



Vejledningstilbud - Se afsnittet

Særlig praktik - Se afsnittet




UU-Vestegnen tilbyder

Uddannelsesvejledning for skoleelever i 7. - 10. klasse
Ungdommens Uddannelsesvejledning har især fokus på de elever, der skal have ekstra støtte og vejledning
for at kunne vælge ungdomsuddannelse og siden hen gennemføre denne.

Det drejer sig om:
- Elever med beskedne sociale kompetencer
- Elever der modtager specialundervisning
- Elever med en minoritetsbaggrund
- Elever hvor skole og vejleder skønner at der er behov for særlig tilrettelagt uddannelsesvejledning


For at støtte disse elever i deres uddannelsesvalg tilbyder UU-Vestegnen forskellige vejledningsaktiviteter.




Generel information

Erhvervspraktik
Download:
Praktikønskeseddel
Info til skole
Info til elever
Info til forældre
Praktikjobliste
Du kan enten downloade praktikønskesedlen her eller få den af din uddannelsesvejleder.

Praktikønskesedlen er kun relevant for skolepligtige elever op til 16 år.
Råd og vejledning til skolerne om erhvervspraktik:

Råd og vejledning til forældrene om erhvervspraktik:

Råd og vejledning til eleverne om erhvervspraktik: Inspiration til at finde en erhvervspraktikplads - praktikjobliste: Der findes også en del særlige praktikpladser i militæret, politiet, osv.
Du kan læse om disse praktikpladser længere nede på denne side.
Vær opmærksom på, at der er forskellige ansøgningsfrister til disse særpraktikker.

Du kan også henvende dig til din UU-Vejleder.



Praksiskatalog
Download:
Praksiskatalog
Plakat
Læs om uddannelsesmuligheder i UU-Vestegnens praksiskatalog for 2011-2012.
Tilmeldingsskema til særlige tilbud for specialklasser...




Transportudgifter
Download:
Blanket refusion
For refusion af transportudgifter anvises på elevens NemKonto

Hvad er NemKonto?
Alle fra 0 til 18 år i Danmark skal have en NemKonto. Er man over 18 år får man tilsendt en blanket fra NemKonto med en opfordring om oprettelse. NemKonto er en helt almindelig bankkonto, som bliver brugt til udbetaling af penge fra offentlige institutioner.

Transportudgifter i forbindelse med praktik
I forbindelse med erhvervspraktik udleveres et klippekort til transport, indenfor HT-området, til praktikstedet fra skolen. Hvis eleven selv har lagt ud vil beløbet efterfølgende blive anvist på NemKonto. Udbetaling sker til forældrenens konto, via forældrenens cpr nr.

Refusion
Eleven skal udfylde en refusionsblanket med én af forældrenes cpr-nr. samt udlæg i kr. og aflevere den til sin vejleder, hvorefter pengene vil blive sat ind på kontoen. Blanketten kan enten downloades fra kolonnen til højre eller udleveres hos UU-vejlederen.

Du kan læse mere om NemKonto ved at besøge deres website: nemkonto.dk




Vejledningstilbud - opgavefordeling
Download:
Vejledningsfolder
Folderen tager udgangspunkt i UU-Vestegnens ydelseskatalog. Folderen kan downloades og læses i sin fulde længde her til højre.

For spørgsmål og yderligere oplysning er I velkomne til at kontakte skolens uddannelsesvejleder eller UU-Vestegnen.

Øvrige ændringer
For skoleåret med start 01.08.08 skal det bemærkes, at en ændring i vejledningsloven betyder, at der ikke for 8. klasse fremover kan iværksættes klasseerhvervspraktik. Alle elever i 8. klasse skal i stedet deltage i et obligatorisk introduktionskursus på en erhvervsuddannelse eller en gymnasial uddannelse.

Elever med særlige vejledningsbehov vil dog fortsat kunne tilbydes erhvervspraktik som et individuelt tilrettelagt forløb. Elever i 9. klasse vil - efter aftale - kunne tilbydes et erhvervspraktikforløb for hele klasser som et supplement til et brobygningsforløb på en erhvervsuddannelse eller en gymnasial uddannelse, ligesom individuel praktik for elever med særlige vejledningsbehov fortsat kan tilrettelægges.

Det skal endvidere nævnes, at UU i forbindelse med lovændringen endvidere får mulighed for at tilbyde særligt sårbare unge i 9. klasse en mentorordning i overgangen fra folkeskolen til forankringen i ungdomsuddannelserne.



- til top



Særlig praktik i skoleåret 2011/'12

Det særlige ved særlige praktikpladser
Nedenfor er nævnt en række steder, der gerne tager praktikanter. De er særlige, fordi der er et begrænset antal pladser, særlige ansøgningsfrister og særlige krav til ansøgningsformen. Klik på stederne for nærmere information.


Militæret

Flyvevåbnet

Søfarten

Beredskabsstyrelsen

Falck

Politi

Folketinget: Ombudsmand

Folketinget: Politiker


TV2

Danmarks Radio

Egmont

Aller Media

Aage Jensen - Musikbutik

Naturvidenskab

IT

Hospital

Fysioterapi

Veterinær Sygeplejerske

Kattegatcenteret

Danfoss






Forsvar, Brand, Politi, Redning


Militæret:
Download:
Ansøgning til Militæret

Hvor:
Forskellige afdelinger i Forsvarets regi.

Hvem:
9. - 10. klasse

Hvornår:
Ugeforløb fordelt på 4 blokke fra september – december 2011 og januar – april 2012. Se nærmere på info-sedler hos din vejleder.

Tilmelding:
- Særlig tilmeldingsblanket til militærpraktik udfyldes.
- Blanketten udleveres af din uddannelsesvejleder efter tilladelse fra din lærer.
- Blanketten erstatter den ordinære praktikønskeseddel.
- Blanketten afleveres til din vejleder senest ved tilmeldingsfristens deadline!

Frist:
Der er særlige deadlines til hver blok.
Se nærmere på info-sedler hos din uddannelsesvejleder

Praktikken indeholder:
Særligt tilrettelagt praktikforløb for særligt interesserede elever. Praktikanterne indlogeres på kasernen hele ugen, får et indblik i arbejdet som soldat samt uddannelsesmuligheder indenfor forsvaret.

OBS:
- Udvælgelsen til praktikken foregår ved lodtrækning.
- Kun 2 elever fra samme klasse pr. tjenestested i samme uge.
- Eleven må kun komme i praktik i forsvaret én gang.
- Elever med fysiske skader kan ikke komme i praktik!
- Der ydes ikke refusion for reservation af kahyt på BornholmsTrafikken!




Flyvevåbnet:
Mere information:
Praktik i Flyvevåbnet

Hvor:
Fighter Wing Skrydstrup
Flyvestation Skrydstrup
6500 Vojens
Kontaktperson: Seniorsergent T.M. Jensen tlf.: 2177 7937

Hvem:
9. - 10. klasse

Hvornår:
Uge: 4, 6, 9, 11 og 39, 43, 45, 47 og 49

Tilmelding:
- Hent ansøgningsskema via linket i boksen til højre.
- Udfyld skemaet og send det til praktikstedet.
- Husk 3 prioriterede ønsker for jobfunktion / linje!

Frist:
4 uger før praktikkens start.

Praktikken indeholder:
Mulighed for praktik i flyvevåbnets basisuddannelse (FBU) eller i en mere specifik jobfunktion som fx flymekaniker, flyveleder, fotograf (kun uge 43, 45, 47), elektronikmekaniker, våbenmekaniker, automekaniker eller brandmand.

OBS:
- 60 praktikanter pr. gang.
- Indkvartering på 10-mandsstuer.




Søfarten:
Mere information:
Praktik i Søværnet

Hvor:
• Rederier (DFDS, Scandlines, Bornholmstrafikken, Skoleskibet Georg Stage, o.m.a.)
• Uddannelsesinstitutioner (maskinmester-, navigation-, søfart- og skipperskole)
• Værfter (Odense, Orskov, Assens)
• Rederi- og Shippingkontorer (Dannebrog Rederi, Lehmann Junior)
• Organisationer (Søfartens Ledere, Maskinmestrenes Forening)

Hvem:
9. - 10. klasse

Hvornår:
Tidspunkt, praktik-indhold, tilmeldingsform og –frist er altsammen afhængig af praktikstedet.
Se mere om praktik i søværnet via linket i boksen til højre.

OBS:
- De fleste steder skal man være fyldt 15 år.
- For nogle jobs gælder det, at du ikke må være farveblind.




Beredskabsstyrelsen:
Kontakt:
Morten Martinsen

Hvor:
Beredskabsstyrrelsen Sjælland
Bag Bakkerne 26
4700 Næstved
Tlf.: 5575 3700

Hvem:
9. - 10. klasse

Hvornår:
Uge 47

Tilmelding:
Skriv til uddannelsesleder Morten Martinsen via email linket i boksen til højre.

Frist:
I god tid, dog senest d. 14. oktober 2011.
Uddannelsesvejlederen ringer til den ansvarlige og booker en plads.

Praktikken indeholder:
Elementær brandbekæmpelse, 3 moduler i førstehjælp (inkl. gennemførselsbevis), miljøberedskab og lettere skadestedsarbejde.

OBS:
- Indkvartering på kasernen.
- Forplejning er eget ansvar og for egen regning.
- Kantine forefindes på stedet.





Falck:
Download:
Türkan Geyik

Hvor:
Falck Stationer i bl.a:
Taastrup, Ballerup, Albertslund, Hvidovre, Rødovre, Frederiksberg og Søborg.

Hvem:
9. - 10. klasse

Hvornår:
1 praktikplads om ugen hele året

Tilmelding:
- Via UU-Vestegnens sekretariat; Türkan Geyik.
- Alm. praktikønskeseddel.

Praktikken indeholder:
Indsigt i Falck’s arbejdsopgaver. Kørsel med kranvogn (autohjælp) og nogle steder sygetransport til en vis grad.

OBS:
Grundet tavshedspligt, samt forsikring af og hensyn til eleverne, kan Falck ikke tilbyde deltagelse i ambulancekørsel og brandslukning!





Politiet:
Download:
Ansøgning til politiet
Link til Politiets Web site

Hvor:
Københavns Vestegns Politi
Birkelundsvej
2620 Albertslund

Hvem:
9. - 10. klasse

Hvornår:
Praktikperioder: Efterår i ugerne 41, 43 og 45
                        Forår i ugerne 10, 12 og 16
                       
Tilmelding:
- Der udfyldes en politipraktikseddel.
- Den udleveres af din vejleder efter tilladelse fra din lærer.
- Den returneres underskrevet til din vejleder sammen med alm. praktikønskeseddel.
- For yderligere information, spørg din uddannelsesvejleder.
- Der kan IKKE ansøges direkte til politiet, ansøgningen skal gå via UU-Vestegnens sekretariat

Frist:
4 - 5 uger før praktikstart. For yderligere information spørg din UU-vejleder

Praktikken indeholder:
Særligt tilrettelagt praktikforløb for særligt interesserede elever, hvor man kommer hele vejen rundt om arbejdet i politiet.

OBS:
- Kun 3-4 elever pr. hold.
- Eleven skal være fyldt 15 år ved praktikkens start.
- Eleven skal beherske det danske sprog i skrift og tale.
- Eleven skal have en ren straffeattest.



Samfund


Folketingets Ombudsmand:
Kontakt:
Ombudsmand

Hvor:
Folketingets Ombudsmand
Gammeltorv 22
1457 København K
Tlf.: 3313 2512

Hvem:
9. - 10. klasse

Hvornår:
1 hold i 2012 (forår)

Tilmelding:
- Motiveret, skriftlig ansøgning sendes til ovenstående adresse eller emailes via link til højre.
- Ansøgningen skal som minimum indeholde: Dit fulde navn, adresse, telefonnummer, din skole og klasse.
- Samt en begrundelse for at netop denne praktik.

Frist:
Forårshold: 15. marts ’12.

Praktikken indeholder:
Du vil komme til at se, deltage i og selv udføre forskellige aktuelle opgaver. Besøg i Folketinget og et indblik i Folketingets og Ombudsmandens virke i det danske samfund.

OBS:
- Max 2 praktikanter pr. hold.
- Udvælgelse foregår ved lodtrækning.




Folketingspolitiker:
Kontakt:
Folketinget

Hvor:
Hos selvvalgt politiker på Christiansborg
1240 København K

Hvem:
9. - 10. klasse

Hvornår:
Løbende, men afhængigt af at politikeren har tiden til en praktikant.

Tilmelding:
- Kontakt den ønskede politikers sekretær.

Frist:
I god tid.

Praktikken indeholder:
Rundvisning på Christiansborg, samt indblik i det politiske liv og system. Deltagelse i politiske møder.

OBS:
- Lange dage! Du skal helst bo i nærheden af Christiansborg i praktikperioden.




Dommer / Jurist:
Kontakt:
lia@domstol.dk

Hvor:
Retten i Holbæk
Smedelundvej 16
4300 Holbæk
eller: Retten i Hillerød

Hvem:
9. - 10. klasse

Hvornår:
Efterår (uge 40) og forår

Tilmelding:
Send motiveret ansøgning til den ønskede praktikplads

Frist:
I god tid.

Praktikken indeholder:
Et indblik i det juridiske og praktiske arbejde, der udføres hver dag ved de danske domstole. Advokat, dommer, domsmænd

OBS:
- Man skal være fyldt 15 år.
- Kun 4 praktikanter ad gangen




Medier og Underholdning


TV2:
Mere information:
TV2
ansøgningen til TV2

Hvor:
TV2
Rugaardsvej 25
5100 Odense C

Hvem:
9. - 10. klasse

Hvornår:
Uge 10 og uge 40.

Tilmelding:
- Skriftlig ansøgning - mail adresse til højre 
- Eller via email (link til højre)
- Ansøgning skal indeholde: Navn, alder, klasse.
- Hvorfor du vil i praktik hos TV2.
- Professionen der interesserer dig mest: Journalist, TV-fotograf eller TV-redigering.
- Dine øvrige interesser.

Frist:
For uge 10: Senest d. 21. januar. For uge 40: Senest d. 19. august.

Praktikken indeholder:
Praktikken er rettet mod nyhedsproduktion indenfor fagene journalistik, TV-fotografering og TV-redigering.

OBS:
- Praktikforløbet er 37 timer fordelt ud over 4 lange dage!
- Kun 12 elever ad gangen.




Danmarks Radio:
Mere information:
Danmarks Radio

Hvor:
DR Byen
Radio eller TV

Hvem:
9. - 10. klasse

Hvornår:
2011: uge 41,
2012: Marts... De konkrete perioder oplyses på DR's hjemmeside når de kendes.

Tilmelding:
Se DR's hjemmeside i marts for nærmere oplysning.

Frist:
Se DR's hjemmeside i marts for nærmere oplysning.




Egmont:
Mere information:
Ansøgning Egmont
ansøgningen til  HR Egmont

Hvor:
Egmont, København

Hvem:
9. - 10. klasse

Hvornår:
2011: uge 38
2012: uge 10

Tilmelding:
- Ansøgningsformular downloades på Egmont's hjemmeside (link til højre).
- Formularen udfyldes og emailes til Egmont (link til højre).

Frist:
Egmont skal have en bekræftelse fra din uddannelsesvejleder senest 3 uger før din praktikperiode!

Praktikken indeholder:
Du vil i praktikugen opleve, hvorledes hverdagen ser ud for en ansat i en af Danmarks største medievirksomheder.
Egmont står bag ugeblade, magasiner, tegneserier, bøger, undervisningsmaterialer, aktivitetsprodukter, film, tv-programmer, biografer og tv-stationer, samt interaktive spil, spillekonsoller, musik og en lang række digitale medier.
De planlagte aktiviteter i praktikugen varierer fra selskab til selskab. Du kan fx snuse til arbejdet som redaktør, layouter, blad-producent, forfatter m.m.
Du vil opleve hvorledes hverdagen ser ud for en ansat i en af Danmarks største medievirksomheder.

OBS:
- Kun 8 praktikpladser om året.
- Du skal beherske det danske sprog i skrift og tale.
- Hvis du får tildelt en plads, skal du kontakte din uddannelsesvejleder.
- Sammen udfylder I praktiksedlen hvorefter den emailes til Egmont.




Aller Media:
Mere information:
Aller Media
Mogens Houman

Hvor:
Aller Huset
Havneholmen 33
1561 København K

Hvem:
9. - 10. klasse

Hvornår:
2011: uge 44
2012: uge 10

Tilmelding:
- Alle vil få besked henholdsvis i uge 35 og uge 5
- Da det samlede antal praktikpladser er begrænset, og da vi har erfaring for    at modtage mange ansøgninger, er der desværre mange, som ikke kommer i betragtning, så du skal sørge for at have alternativer klar.

Frist:
Uge 05 (til uge 10) og uge 35 (til uge 44)

Praktikken indeholder:
I løbet af praktik ugen får du en bred orientering om mediebranchen, huset, redaktionerne, interne og eksterne samarbejdspartnere.
Det meste vil foregå i ALLER huset på Havneholmen ved siden af Fisketorvet, men du kommer også på besøg på Allers trykkeri i Taastrup samt steder, der bliver bestemt af den journalist, du følger nogle af dagene.
Det er to dage i ugens løb, du følger en journalist/researcher på et blad/magasin.
Du møder mandag morgen kl. 09.00 og opholdet slutter fredag eftermiddag.
- Madpakken kan du lade blive hjemme.

OBS:
- Eleven skal være oprigtigt interesseret i mediebranchen og ønske at lære mere om, hvad der foregår ”bag kulisserne”.
- Være nysgerrig for at lære mere og klar til at prøve nye ting.
- Går i 9. eller 10. klasse.
- Acceptere, at du måske ikke kommer på dit ”favoritblad”.
- Acceptere at opgaver, kan forekomme uden for normal arbejdstid.

- Interesserede skal kontakte Mogens Houman via email link til højre.





Musikbutik:
Mere information:
Aage Jensen
forespørgsel om praktik

Hvor:
Musikhuset Aage Jensen A/S
København
Tlf.: 3318 1900

Hvem:
9. - 10. klasse

Hvornår:
Løbende…

Tilmelding:
- Send forespørgsel om praktik (link til højre) og aftal møde.
- På dette møde hilser man på hinanden og afstemmer forventninger til praktikken.

Frist:
I god tid...

Praktikken indeholder:
Hos Aage Jensen får man opgaver, der er relevante for arbejde i en butik, samt indsigt i ’livet’ i Danmarks førende musikforretning, heriblandt kendskab til forskellige instrumenter.

OBS:
- Mødetid man.-tors. 10-18, fre. 10-19.
- Som praktikant kan du desværre ikke komme til at deltage i det egentlige kundebetjeningsarbejde, men jo mere aktiv og opsøgende du er, jo bredere kan dine opgaver blive.




Naturvidenskab og IT


Det Naturvidenskabelige Fakultet
Mere information:
Science ansøgningsinfo
Sus Fusager, UU Kbh

Hvor:
Københavns Universitet
Det Naturvidenskabelige Fakultet

Hvem:
9. - 10. klasse, Kun motiverede elever med interesse for naturvidenskab kan komme i betragtning

Hvornår:
Formentlig uge 6, 2012

Tilmelding:
- Særligt ansøgningsskema (link til højre)
- Skemaet udfyldes og afleveres
- Skriftlig anbefaling fra en af dine lærere afleveres
- Din Uddannelsesvejleder tilmelder dig telefonisk til Sus Fusager, UU København Tlf: 3917 0728 og sender efterfølgende en mail (link til højre)

Frist:
2011: 16 december

Praktikken indeholder:
Du vil blive præsenteret for flere fag indenfor naturvidenskab, du vil komme til at høre spændende forelæsninger, udføre forsøg i laboratoriet og ikke mindst får du mulighed for at møde forskere og studerende fra universitetet.

OBS:
- Begrænsede antal pladser
- Kun nysgerrige og motiverede elever med interesse for naturvidenskab kan komme i betragtning.




Niels Bohr Instituttet
Mere information:
Niels Bohr Instituttet

Hvor:
Rockefeller Komplekset
Juliane Maries Vej 30
2100 København Ø
Tlf.: 3532 5320

Hvem:
9. klasse

Hvornår:
2011: uge 46
2012: uge 5

Tilmelding:
- Ansøgning - se på linket til højre
- Motiveret ansøgning

Frist:
I rigtig god tid

Praktikken indeholder:
- Udforskning af alle fysikkens afkroge.
- Foredrag, forskning og forsøg i laboratorier.

OBS:
- Lange dage, ca. 9-16.
- Ekskursion med overnatning til stjerne-observatorium.
- Kun 25 elever pr. hold.
- Holdene bliver hurtigt fyldt!!
- Størst søgning til efterårsholdet.




RISØ DTU
Mere information:
Ansøgning

Hvor:
Risø DTU
Frederiksborgvej 399
4000 Roskilde

Hvem:
9. - 10. klasse

Hvornår:
Løbende

Tilmelding:
- Ansøgningsskema se link til højre

Frist:
Min. 6 uger før praktikperioden

Praktikken indeholder:
Praktik i flg. afdelinger muligt: Administration, Biosystemer, Brænd-selsceller og Faststofkemi, Bygnings- og Anlægsservice, Informations-service, IT-service, Materialeforskning, Solenergi, Plasmafysik og -teknologi, Strålingsforskning, Systemanalyse samt Vindenergi.

OBS:
- Man skal være fyldt 15 år for at få praktik i afdelingerne for Strålingsforskning, Plasmafysik og –teknologi samt Biosystemer




IT Branchen
Mere information:
IT-branchen

Hvor:
IT-branchens fælles praktikuge.
Praktiksteder over hele landet.

Hvem:
9. - 10. klasse

Hvornår:
Uge 46

Tilmelding:
- UU-vejleder kontakter UU København (tlf: 3917 0726) og reserverer en plads.
Dernæst udfyldes ansøgningsskemaet, som downloades (link til højre)
Inden 14 dage sender UU-vejlederen det til:

UU-København
Korsgade 30
2200 København N
Mrk.: ”ITB Dina Poppe”

Frist:
2011: 29. september

Praktikken indeholder:
Specielt tilrettelagt praktikforløb for IT-interesserede elever, hvor der skal arbejdes projektorienteret med konkrete ideer til udvikling og/eller forbedring af IT-løsninger.

OBS:
- Begrænsede pladser i og omkring København.
- Vær derfor i god tid med ansøgningen!
- Hvis du skal i praktik langt hjemmefra, skal du selv sørge for kost og logi.
- Der oprettes et særligt hold kun for piger.




Danmarks Meteologiske Institut
Mere information:
DMI

Hvor:
DMI
Lyngbyvej 100
2100 København Ø
Tlf.: 3915 7500

Hvem:
9. - 10. klasse

Hvornår:
2011: uge 40, 44, 47 
2012: uge 4 og 11

Tilmelding:
- Din UU-vejleder ringer til UU København og reserverer en plads
- Alm. praktikønskeseddel udfyldes og afleveres til din uddannelsesvejleder, som inden 14 dage sender den til UU København, Sus Fusager

Frist:
Senest 6 uger før den tidligst ønskede periode.
Fordelingen af praktikpladser sker efter først-til-mølle princippet så jo før jo bedre

Praktikken indeholder:
Særligt tilrettelagt praktikforløb, hvor du bl.a. får indblik i meteorologernes arbejde, forskning i vejret og tilblivelsen af en vejrudsigt.





Sundhedssektoren


Sundhedspleje
Mere information:

Hvor:
Rigshospitalet

Hvem:
9. - 10. klasse

Hvornår:
2011: uge 43

Tilmelding:
- En motiveret, skriftlig ansøgning afleveres til din UU-vejleder sammen med
  alm. praktikønskeseddel
- UU-vejlederen sender ansøgningen til UU København, som administrerer 
  alle pladserne

Til: UU København
Att: Sus Fusager
Børne- og Ungdomsforvaltningen
Ungdommens Uddannelsesvejledning København
Korsgade 30
2200 København N

Frist:
I god tid...

Praktikken indeholder:
Sygeplejerske / SOSU: 12 pladser
Fysioterapeut / Ergoterapeut: 2 pladser
Bioanalytiker: 2 pladser

OBS:
Der kan kun reserveres én plads pr skole





Sygeplejerske
Mere information:
Glostrup Hosp. Skema
Gentofte Hosp. Skema

Hvor:
Glostrup Hospital
Nordre Ringvej
2600 Glostrup

Hvem:
Elever i 9. og 10. klasse.

Hvornår:
Uge 41 og uge 5

Tilmelding:
- Særligt ansøgningsskema sendes til UU-Vestegnen (link til højre)

Frist:
Senest 3 uger før praktikperioden starter, da vi skal indsende fælles tilmelding til Glostrup Hospital.

Praktikken indeholder:
1 dags grundlæggende introduktion til arbejdslivet på et hospital med fokus på påklædning, hygiejne, tavshedspligt samt uddannelses- og jobmuligheder.
Derefter 4 dages praktik hos forskellige faggrupper, så du kan opleve arbejdet med patienter set fra mange vinkler.

OBS:
- Man skal være fyldt 15 år.
- Glostrup Hospital kan ikke garantere alle en plads, da der er begrænset antal pladser.





Tværfagligt forløb i Sundhedssektoren / Lægesekretær
Mere information:
Ansøgning
Charlotte Åkerstrøm

Hvor:
Herlev Hospital
Herlev Ringvej 75
2730 Herlev
Tlf: 4488 4488 / 4488 2847

Hvem:
9. og 10. klasse.

Hvornår:
2011: uge 48, Mandag til Onsdag  

Tilmelding:
- Ansøgningsskema til højre, udfyldes og sendes til Charlotte Åkerstrøm, link til højre 

Frist:
2011: 1. september

Praktikken indeholder:
1 dags grundlæggende introduktion til arbejdslivet på et hospital med fokus på påklædning, hygiejne, tavshedspligt samt uddannelses- og jobmuligheder.
Derefter 2 dages praktik hos forskellige faggrupper, så du kan opleve arbejdet med patienter set fra mange vinkler.

OBS:
- Man skal være fyldt 15 år.
- Begrænset antal pladser





Dyr


Veterinærsygeplejerske
Mere information:
Lonnie Sørensen

Hvor:
Det Biovidenskabelige Fakultet (tidl. Landbohøjskolen/KVL) "Sygehus for mindre husdyr"
Bülowsvej 17
1870 Frederiksberg C

Hvem:
9. - 10. klasse
8. klasses elever kan komme i betragtning fra uge 10 til og med uge 19

Hvornår:
Løbende over hele skoleåret, undtagen ugerne: 20 - 36, 42, 51 - 07

Tilmelding:
- Motiveret ansøgning afleveres til din uddannelsesvejleder
- Ansøgningen skal indeholde:
* Navn, alder, klassetrin og skole,
* Begrundelse for ønsket om praktikplads hos KVL,
* Samt ønsket praktikuge (gerne angivelse af flere).
- Uddannelsesvejlederen sender ansøgning til: Lonnie Sørensen, UU Frederiksberg
Tlf: 3821 0350

Frist:
I god tid!
Der trækkes lod blandt ansøgerne ca. 8 uger før praktikugen.

Praktikken indeholder:
Eleven vil få indblik i arbejdet på et dyrehospital med mindre husdyr, herunder mulighed for at overvære operationer.

OBS:
- Landbohøjskolen kan modtage 1 elev om ugen, dog med visse undtagelser.




Kattegatcenteret
Mere information:
Kattegatcenteret

Hvor:
Kattegatcenteret
Færgevej 4
8500 Grenaa

Hvem:
8. - 10. klasse

Hvornår:
Løbende…
Praktik er dog ikke muligt i skoleferier samt i månederne juni, juli og august.

Tilmelding:
- Skriftlig ansøgning på max 1 A4 side, hvor du fortæller lidt om dig selv
- Fortæl især hvorfor netop du skal vælges som praktikant
- I ansøgningen skal du desuden angive hvilken uge du ønsker praktik.
- Angiv gerne flere muligheder, så bliver dine chancer større.

Frist:
Senest 1. september (gælder alle praktikker).
Pga. den store interesse for praktik på Kattegatcenteret udvælges der praktikanter 1 gang om året.
Der gives svar hurtigst muligt efter ansøgningsfristen.

Praktikken indeholder:
Indblik i arbejdet med havets dyr og hajer i særdeleshed.

OBS:
- Kun 6-8 praktikanter om året!





Diverse


Danfoss
Mere information:
Danfoss
Hvor:
Danfoss, Sauer-Danfoss, Danfoss Drives, Danfoss Solar Inver-tors, Alsform.

Hvem:
9. - 10. klasse

Hvornår:
Løbende…

Tilmelding:
- Ansøgning til Trainee Centeret via Danfoss hjemmeside (link til højre)
- Husk, navn, adresse og klasse,
- Hvilke fag du har interesse i,
- Hvilken periode det drejer sig om.

Frist:
I god tid…

Praktikken indeholder:
Danfoss uddanner elever indenfor: anlægsgartner, automatiktekniker, bygningsmaler, bygningstekniker, datatekniker, elektronikfagtekniker, godschauffør, gastronom, cater, industritekniker, installationstekniker, IT-supporter, klejnsmed, kontorass., laborant, mediegrafiker, teknisk designer, styrings- og reguleringstekniker, VVS energiteknik.
Der kan søges praktik indenfor alle disse områder.

OBS:
- Praktik hos Danfoss er et karrierevalg, dvs. relevant hvis man ønsker at arbejde for et af de ovenstående selskaber.
- Al praktik foregår i Sønderjylland (Nordborg).
- Man skal selv sørge for indkvartering og muligvis transport
















Opdateret:  17. januar | 2012 Copyright © 2011 UU-Vestegnen